Det skal du bruge af jagtudstyr til hjortejagt

12 februar 2021
Sara Mortensen

Når du skal afsted på hjortejagt i Danmark, så er der en del jagtudstyr, der skal pakkes. Hvis du gerne vil være sikker på, at du har det hele med, så læs med her og bliv klogere. 

Når man skal afsted på jagt, så er det vigtigt, at man får pakket alt det rigtige jagtudstyr. Det nytter ikke noget at befinde sig midt i jagten og pludselig mangle noget vigtigt udstyr. Derfor kan man med fordel skrive alt udstyret ned på en liste og følge den slavisk. 

Hvis du er i tvivl om du har noteret alt jagtudstyr ned på din liste, så kan du med fordel høre andre jægere i jagtklubben, venner eller måske forhandlere af jagtudstyr, hvor der ofte sidder erfarne jægere, der kan hjælpe med at få fuldendt din liste. 

Hvad er vigtigst at pakke af jagtudstyr til hjortejagt?

Det første du skal få pakket, er en jagtriffel. Gerne en riffel, der ikke er for tung. Du kan også vælge at medbringe en skydestok, hvilket kan være en fordel, hvis din riffel er tung. Sørg for, at få en skydestok, som ikke er for stor og klodset. Gerne på teleskopiske ben.

Derudover er det en fordel at medbringe en god kikkert, så du kan få øje på byttet. Find ud af, om du skal have en kikkert, som fungere i mørke. Her er det også en fordel ikke at vælge en kikkert, der er alt for tung. Husk at du selv skal slæbe på alt udstyret hele dagen!

Til sidst skal du selvfølgelig have din kniv med. En god jagtkniv er nødvendig på en jagt. Den skal altid være lige ved hånden, så du nemt og hurtigt kan lave rene snit i dit bytte. 

God jagtbeklædning er altafgørende for en god jagt

Udover at dit jagtudstyr skal være på plads, så skal din påklædning også. Du kommer ikke til at få en god jagt, hvis du fryser eller bliver våd undervejs. Derudover skal dit tøj falde i ét med naturens omgivelser, så du kan gemme dig for dit bytte. 

Dit fodtøj skal være godt isoleret og kunne holde vandtæt. Du ved aldrig hvilket terræn du ender i på en hjortejagt. Når du skal på hjortejagt, så gælder det om at finde et par støvler, som har en relativt tynd sål, så du kan mærke hvor du træder. 

Flere Nyheder